Logo
Logo

Priser

1. Med henvisning fra din læge

Har du en henvisning fra din læge, udgør egenbetalingen pr. konsultation, efter fradrag af tilskuddet fra sygesikringen: Første samtale koster 474,04 kr. og de efterfølgende samtaler koster 395,28 kr.

Er du medlem af sygeforsikringen Danmark, yder de herudover et tilskud på 200 kr. pr. konsultation.

2. Uden henvisning

Er du medlem af Danmark i minimum gruppe 5, kan du modtage 24 konsultationer med 300 kr. i tilskud hos mig.

Vær opmærksom på, at mange har forsikringer gennem arbejde eller fagforening, der evt. kan anvendes ved behov for psykologhjælp.

Betaling sker med MobilePay eller pr mail (ved fremsendt regning) med mindre andet aftales.

Parkering

Du kan parkere på klinikkens parkeringsplads ved Onsild Å (Markeret med den røde pil på kortet). Der er tidsubegrænset parkering på disse parkeringspladser.

På den tidligere Hobro Superbrugens parkeringsplads kan du parkere 2 timer (Blå pil). Husk P-Skiven.

Endelig kan du bruge Hobros offentlige parkeringsplads ved Brotorv. Her er 2 timers parkering. Husk P-Skiven. (Blå pil)

Adgangsforhold til klinikken

Klinikkens hovedindgang er ved Adelgade 8. Du finder indgangen til venstre for Kop og Kande. Der er også adgang til bygningen fra baggården.

Handicapadgang

Klinikken har adgang for handicappede og gangbesværede. Der er handicapvenlig elevator til klinikken fra indgangsdøren i baggården. Du skal ind ad døren længst til venstre. Indenfor finder du elevatoren.

Billede af indgang fra baggården

Afbud

Du kan melde afbud uden beregning, indtil hverdagen før samtalen.

Afbud kan sendes pr mail til: kontakt@hobropsykolog.dk eller på sms til 40710716

Ved afbud på selve samtaledagen betales fuld takst for samtalen.

Flere praktiske informationer

Samtalerne er normalt af en varighed på 50 minutter.

Sygesikringsbevis skal medbringes og køres igennem kortlæseren, der står i terapilokalet. Jeg har naturligvis tavshedspligt vedr. alt, hvad der omhandler samtaleforløbet.

Jeg fører journal over samtalerne, men der går ingen oplysninger fra vores journal uden, at jeg først har fået skriftlig tilladelse fra dig.

Dog er jeg forpligtet til altid at give din læge besked, når du afslutter et samtaleforløb, som lægen har lavet en henvisning til.

Psykolog Pelle Hvidt-Nielsen

Adelgade 8 2 th 9500 Hobro

Kontakt Du kan kontakte mig på telefon, sms eller mail. Jeg har ikke telefontider. Læg en besked på min telefonsvarer eller send en sms eller mail, så kontakter jeg dig indenfor 24 timer kontakt@hobropsykolog.dk Telf. 4071 0716.

Psykolog Pelle Hvidt-Nielsen Adelgade 8 2. th 9500 Hobro