Ordet stress bliver brugt på mange måder i hverdagssproget og i forskningen.
I Danmark er den mest udbredte forståelse i forskningen, at stress er en tilstand hos det enkelte individ. Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling.
Men samtidig føler man ulyst og har en negativ forventning til at kunne udføre en opgave eller sit job. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stress er en naturlig reaktion på en belastning. Når din hjerne sender alarmbesked, iler din krop til undsætning med alt godt fra kemisk afdeling. I små doser er stress en rigtig kvikker. Stress i store doser og over lang tid er dog ødelæggende for helbred og livsglæde. Kodeordet hedder restitution. Han anvendte betegnelsen om påvirkninger, som sætter kroppen i alarmberedskab.
Vi mennesker havde ikke overlevet, hvis vi ikke havde haft vores stress-beredskab. Hvis vi ikke i løbet af et øjeblik kunne skifte fra hviletilstand til kamp- eller flugttilstand.
Vedvarende stress er skadeligt Kroppen er ikke skabt til at være stresset hver dag i lang tid. Det går ud over vores helbred og velbefindende. Men som du nok ved alt for godt, så er stress ikke kun den rene lykke. Og når vi har et aktivt og positivt stress-system, kommer det ikke som en overraskelse, at dette har et passivt og negativt modstykke. Det er det, du kender fra jobbet, når opgaven skal være færdig om tyve minutter, mens det reelt vil tage en halv time.
Den negative stress-reaktion opstår, når den situation, som vi er i, ikke umiddelbart kan løses ved kamp eller flugt. Altså en situation, hvor vi oplever, at vi ikke har nogen handlemuligheder. Her sender hypofysen signaler til binyrebarken, hvor der så udskilles stress-hormonet cortisol. I forlængelse af dette svækkes udskillelsen af adrenalin og i stedet for at mobilisere mere energi for at blive klar til kamp eller flugt, så sker der det modsatte.
Vi bliver mere passive, defensive og håber, at nogen vil komme og løse problemet for os. Vi har simpelt hen ikke lyst til at beskæftige os med den situation, det drejer sig om, og de nødvendige sommerfugle i maven stikker nu som bier. Det sker for mange, når de skal yde noget vigtigt. I modsætning til det, der var tilfældet med det aktive system, så er der en direkte negativ sammenhæng mellem det passive system og præstation. Jo mere cortisol, des ringere præstation. I ekstreme tilfælde bliver vi paralyserede og kan ikke røre os ud af stedet. Hvordan viser stress sig
Symptomer på stress
• Følelsesmæssigt. Man bliver fx aggressiv, irritabel, trist, modløs og uopmærksom.
• Kognitivt/tankemæssigt. Man oplever fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og nedsat motivation
• Adfærdsmæssigt. Man overreagerer, isolerer sig socialt og sygemelder sig på arbejdet mv.
• Kropsligt. Man kan fx have hovedpine, søvnforstyrrelser, hjertebanken, ondt i maven, diarré, appetitløshed, kvalme og unormal træthed (udmattelse).
• Fysiologisk. Kroppen aktiverer kamp-flugt systemet (det såkaldt sympatiske nervesystem), hormonerne ændrer sig og immunforsvaret bliver påvirket.
