Efter en traumatisk hændelse kan man reagere på mange forskellige måder.

Det kan være en hjælp at kende lidt til de forskellige efterreaktioner samt få gode råd til, hvordan man kan hjælpe sig selv.

Nedenfor beskrives de forskellige reaktioner, og efterfølgende kan du læse om, hvad du selv kan gøre.

​

En traumatisk hændelse kan defineres som en begivenhed, der opleves traumatisk for den eller de involverede. Samme hændelse kan derfor opleves traumatisk for én af de involverede, mens en anden slet ikke har oplevet begivenheden som traumatisk. Det er derfor den enkeltes oplevelse og reaktion, der afgør, om en begivenhed har været traumatisk.

​

Reaktioner under hændelsen

- Oplevelse af uvirkelighed

- Pludselig handlingslammelse, stivnen og angst eller hurtig flugt

- Tankemylder, indre kaos og/eller trusselsbilleder

- Mange oplever, at de instinktivt eller automatisk handler fornuftigt i situationen – og først efterfølgende reagerer følelsesmæssigt.

Reaktioner i timerne efter hændelsen

I de første timer eller døgn efter hændelsen kan du befinde dig i en choktilstand. Det hele føles uvirkeligt, og mange beskriver det som at være i en ”glasklokke”.

Når du igen føler, at du er i sikkerhed, oplever de fleste en stærk følelsesmæssig og fysisk reaktion, som synes at være kroppens måde at komme af med den ophobede spænding på.

De første timer og døgn efter hændelsen kan du derfor opleve følgende reaktioner:

- Følelser af vrede, irritation, tristhed eller stærk nervøsitet

- Følelsestomhed – oplevelse af totalt fravær af følelser

- Selvbebrejdende tanker og oplevelse af skyld (Kunne jeg have handlet anderledes?)

- Følelse af hjælpeløshed, afmagt og evt. ensomhed

- Episoden gennemleves gentagne gange i tankerne – både i vågen tilstand og i mareridt

- Nedsat koncentration, hukommelse og evne til overblik

- Udmattelse, muskelspændinger og evt. hovedpine

- Søvnbesvær

- Svimmelhed og hjertebanken

- Rysteture og oplevelse af kulde eller varme i kroppen

- Tendens til tilbagetrækning og undgåelse af arbejdsplads (eller stedet hvor hændelsen fandt sted).

Når man står i en akut situation og er ramt af krisen, har man i første omgang behov for at få styr på det praktiske i situationen. Det kan være helt praktiske opgaver som:

- Et tæppe, hvis man fryser

- Lidt at drikke eller spise

- Er der børn som skal hentes fra børnehave eller fra skole

- Hvem i netværket kan træde til

Når der er styr på det praktiske, er der behov for at få overblik over krisesituationen:

- Hvad ved vi om krisen

- Er der noget, vi ikke ved

I denne fase har mange mennesker behov for at få hjælp til at "få samling på historien". Hvad er sket og hvad kommer til at ske?

Hvis man ikke kan overskue, hvad man har oplevet vil det være vanskeligt at bearbejde det. Det er derfor en hjælp at få dannet sig et overblik og genfortælle oplevelsen, så den hænger sammen.

​

Når man er kommet igennem den akutte periode, er en god idé at prøve at få hverdagen ind i en normal rytme igen i forhold til søvn og måltider. Det kan være rigtigt udfordrende, når man har mange fysiske og psykiske symptomer.

Familie og venner kan hjælpe i en periode, for eksempel ved at hjælpe med praktiske opgaver som madlavning. Mange har brug for større nærhed fra andre i en periode, da det også er med til at berolige. For mange er det også en hjælp og trøst at tale med andre, om det der er sket. Det er godt at bede hjælp.

Som hjælper er skal man forsøge at være lyttende og forstående. Den kriseramte har ofte brug for at vende hændelsen og følelserne igen og igen. Det er meget hjælpsomt at give plads til det. Man kan også hjælpe ved at skabe overblik og struktur i dagligdagen, så rutinerne og vaner kan komme på plads igen.

En psykisk krise er en normal reaktion på voldsomme eller overvældende hændelser i ens liv. Det kan være svært at være tålmodig, når de ubehagelige tanker og følelser trænger sig på. Det er vigtigt at vide, at det er normalt at have det sådan.

Men hvis du synes, at dine reaktioner trækker ud i for lang tid, eller du oplever at det bliver svært at håndtere dine reaktioner, skal du have hjælp. Du kan tage kontakt til din egen læge og bede om en henvisning til psykolog. Det kan også være at du kan få betalt psykologhjælp gennem din forsikring.